Fotograf Søren Lindgaard Eriksen

Velkomst

Kontakt: mail@soren-eriksen.dk
Tlf.: 40 744 888

Om Fotografen

I en tidlig alder erhvervede jeg mig mit første kamera. Et  Kodak instamatic, herefter springet på til et Hamelix, hvor der var to motivprogrammer : tæt eller fjern.
I folkeskolen gik jeg til fotolære og fik et Nikon i hænderne. F8 var fotolærerens foretrukne blænde og vi måtte herefter selv klare lukkertiden.

Det næste store skridt på vejen blev Nikon FM2, med titanium lukker. Det overlevede mange år. Lysbilleder var sagen, men det var dyrt at fremkalde. Ligeledes brugte jeg meget tid i mørke-kammeret, afbrudt af kammeratens mor, der hele tiden skulle i fryseren.

Endelig kom den digitale tidsalder. Et lille Canon kompakt kamera blev indkøbt, men hurtigt viste det sig at det ikke var nok. Jeg savnede kvalitet i billedet. Så det var valget mellem Canon og Nikon. Valget faldt på et digitalt spejlrefleks fra Nikon - ene og alene fordi jeg havde et par objektiver det kunne passe, omend alt stadig foregik manuelt. Nikon D70 - et gennembrud og vist Nikons bedste ide i den klasse. Få uger senere gik jeg på jagt i New York efter et D2H uden held. Hjemme fandt jeg et D1x, nypris 35.000.- men nu kunne det erhverves for 4500.- Siden da er det gået stille og roligt frem. Objektiverne er der blevet færre af, men de er til gengæld svine dyre.
Efter det digitale gennembrud er mulighederne eksploderet. Både hvad gælder hardware og software. 2/3 dele af tiden tilbringes foran computeren. Men mængden af billeder er også mangedoblet.
Tilbehøret er også eksploderet og jeg møder ofte op til lokations med mere end 30 kilo udstyr. Når jeg medbringer den transportable generator, så lægger vi 10 kilo oveni!

I skrivende stund tager jeg billeder af bryllup, konfirmation, portræt, produkt, natur og miljøbilleder.
Mine kunder er bl.a. Ecco, FreeWater, rileyBurnett, Team FOG, Enjoy Fitness, Scala, Holsted Kirke.