Fotograf Søren Lindgaard Eriksen

Velkomst

Kontakt: mail@soren-eriksen.dk
Tlf.: 40 744 888

mandag den 13. februar 2012

Foto og Frost

Jeg er netop kommet hjem fra Sverige- ikke så langt oppe, men bare Blekinge Län. Jeg har meget erfaring med kulde og sne- men det er mest som rejsende i arktiske egne... ikke som fotograf.
Men gammel lærdom kan hurtigt overføres til nyt område. Her kommer min lille huskeliste til dig (og mig)- over små fif der gør livet tåleligt, når temperaturen falder ned på kummefryser-niveau!

1. Hav ekstra batteri med- i en inderlomme.
2. Kameraets batteri skal også i inderlommen mellem hver fotosession.
3. Kamera og objektiver skal ikke under jakken, men i tasken. Det er ok at de bliver kolde.
4. Husk tynde læderhandsker til at betjene kameraet med- dine fingre kan hurtigt fryse fast til alt metal!
5. Store luffer der rummer både hånd og handske.
6. Når du kommer ind i varmen igen. Put kamera i en plastikpose- uden dæksel på. Kondens samlet på posen- og ikke på/i kamera. Samme gælder hvert objektiv. Jeg har altid en rulle fryseposer med. Luk posen så der er luft omkring objektivet/kameraet.
7. Pas på din ånde- den sætter sig som rimfrost på kameraet. Jeg tager en dyb indånding- komponerer billedet- og skyder. Derefter hovedet væk og udånding.
8. Som regel er det dig der stopper- før kameraet giver op! Så husk god påklædning... -35 grader er ikke noget problem for et prof-kamera med et friskt og varmt batteri!


Billedet her er taget i -15 grader. Læg mærke til at vandet damper- i kulden. I de to timer jeg var ude- var batteriets levetid nede på 50% .. ca 100 skud! Normalt kan det tage 2000 skud på en opladning. Efter batteriet blev varmet op i jakken- viste måleren 75%.