Fotograf Søren Lindgaard Eriksen

Velkomst

Kontakt: mail@soren-eriksen.dk
Tlf.: 40 744 888

fredag den 29. juli 2011

Fotografen på bjergbestigning...

Ekstra kilo i form af stort kamera samt diverse objektiver gør det ekstra hårdt at være på bjergbestigning. Specielt i højder over 3000 meter, kræver det lige lidt ekstra.
Men det er besværet værd og samtidig spændende- i stedet for at have fokus på strabadserne, arbejder hjernen i stedet med komposition.

Denne gang gik turen til Mont Blanc i de franske Alper. Det blev en uge med kulderekord: -35 grader på toppen. Forhold der stiller store krav til udstyret. Igen skuffede det professionelle grej ikke. Ingen problemer med flade batterier, lukkergardin der ikke virker mm. Alt fungerede perfekt.

Sort hvid virker godt til sneklædte tinder- syntes jeg.


Endelig blev der også tid til klippeklatring i dalen i Chamonix. Her var der høj sol og 25 grader, vel og mærke på den positive side af nulpunktet.

søndag den 17. juli 2011

Lad ikke vejret sætte begrænsninger!

Sikke et lo... vejr!
Slet ikke. Prøv alligevel at gå ud i elementernes rasen. Husk stativ og paraply - så kan man alligevel trylle lidt:



Disse tre billeder er fra Møn, hvor vi var på vandretur med børnene. Overnatning i shelter giver god tid til at lave en fornuftig opsætning.

torsdag den 7. juli 2011

Student 2011


Så er ræset ved at være overstået. Travlheden har lagt sig for fotograferne. Jeg havde fornøjelsen at observere en hektisk fotosession med et gruppebillede, vel over 100 studenter på samme foto! Det var noget af en mundfuld for fotografen, men han bevarede roen og fik vist opgaven i hus. Men forældre, bekendte og nysgerrige gjorde det surt for fotografen. Jeg selv havde en privat opgave. Men alligevel må man høfligst og bestemt skubbe lidt. Men jeg fik lige snuppet hovedpersonen på det rigtige tidspunkt.

Bagefter havde jeg en aftale med hovedpersonen, hvor vi kunne tage et par billeder uden alle de forstyrrende elementer.