Fotograf Søren Lindgaard Eriksen

Velkomst

Kontakt: mail@soren-eriksen.dk
Tlf.: 40 744 888

tirsdag den 24. januar 2012

Skyd billeder ind i solen!

Gammel lærdom siger at man ikke kan fotografere imod solen! Der er kun morgen og aften der har godt lys. Men det er alt sammen delvist nonsens.
Det er absolut muligt at fotografere imod solen, det kræver blot lidt omtanke. Du kan få meget smukke billeder, hvor lyset kommer bagfra modellen eller objektet. Det handler om selv at være i skygge eller skabe skygge over dit kamera- så solen ikke skinner direkte ind i objektivet.

Vanddråber giver et flot skin og ofte opstår der et særligt "glow" i billedet.

Næste gang du skyder et portræt ude, så placer din model mellem dig og solen. Find skygge til kameraet, vælg "spot-lysmåling" og foretag lysmålingen på ansigtet. Meget af baggrunden vil sandsynligvis brænde ud, men det giver en god effekt. Er du kender af dit kamera, kører du bare manuelt og sørger for at eksponeringen på modellen er korrekt.

Herunder er Sofie placeret mellem mig og solen. Der er brugt en reflektor til at kaste lidt lys tilbage på ansigtet. Solen giver et skønt "rimlight" (lys rundt om modellen)....

God fornøjelse....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar