Fotograf Søren Lindgaard Eriksen

Velkomst

Kontakt: mail@soren-eriksen.dk
Tlf.: 40 744 888

søndag den 22. maj 2011

Fantastisk Formidabel Flash - og spar penge!

Fotografering med flash kan være en udfordring, ikke fordi det er svært i et studie hvor dagslyset er under kontrol, men under åben himmel med skiftende lysforhold - skal der ofte justeres lidt.
Men det er ikke altid jeg har tiden, for nogen gange går det stærkt. Specielt i denne weekend hvor jeg har fotograferet mere end 50 konfirmander og to fester!
Så er det dejligt let at anvende et flashsystem der "snakker" sammen med kameraet. Jeg skyder med Nikon og har derfor valgt deres flash - en SB800 (4 stk). Flashen er efterhånden et par år gammel, men fungerer perfekt og arbejder i TTL mode... Dvs. at flashen og kameraet selv udregner korrekt eksponering igennem objektivet- (Through The Lens -TTL). Endnu bedre bliver det når alle flash kan styres fra kameraet, jeg skal ikke ud og justere hver enkelt flash.
Jeg har fremskaffet diverse dimser, således at flashen (hele tre stk.) kan bruges i en softbox.

Men sådan en flash æder batteri- og helst de dyre af slagsen! Ikke særligt økonomisk og ikke særligt miljøvenligt. I starten købte jeg kassevis af batterier i Biltema og Harald Nyborg, men jeg var ikke tilfreds med ydelsen. Duracell er gode, men ikke økonomisk attraktive! Så jeg besluttede at købe lidt opladelige batterier ind. Valget faldt på GE. En lynlader der klarer 4 stk NiMH batterier på 2500mAh - på kun 15 minutter.

Og det virker bare. De genopladelige klarer flere udladninger, og flashen er hurtigt genladt. Jeg skød ca. tre billeder pr. konfirmand x 50 = 150 flashglimt på 75% power. Imponerende! Jeg er super glad for løsningen og investeringen har betalt sig selv efter 20 opladninger!

Bonus: Jeg behøver ikke at slæbe et noget tungere mobilt flashanlæg med, men kan pakke let.

Her et billede af løsningen (taget med en iPhone):

Ingen kommentarer:

Send en kommentar